CPH: Nye målere skal give øget viden om ultrafine partikler

Siden 2010 har CPH haft fokus på kontinuerligt at måle og reducere niveauerne af ultrafine partikler i CPH. Her peger forskningen på, at spørgsmålet om hvor skadelige de ultrafine partikler er, i høj grad handler om den kemiske sammensætning af partiklerne. Nogle er uskadelige, men andre kan i værste fald være kræftfremkaldende.

Vores nye Black Carbon målere kan bidrage med ny, vigtig viden om indholdet i bl.a. de ultrafine partikler, vi måler i lufthavnen. Det er vores håb, at myndigheder og forskere kan få gavn af den nye viden - og at vi i Københavns Lufthavn kan bruge de nye målinger til at forbedre luftkvaliteten for de ansatte og for vores naboer ” siger Inger Seeberg, Chef for Sustainability Services.

De nye målere skal sættes op i løbet af sommeren.

Mange CPH-initiativer i arbejdet med luftkvalitet
Københavns Lufthavn har arbejdet med luftkvalitet i og omkring lufthavnen siden år 2000 og med ultrafine partikler siden 2010 – i samarbejde med forskere, fagforeninger og virksomheder i lufthavnen. Luftkvalitetsprogrammet har ført til en lang række initiativer som f.eks.:

• Skærpet kontrol med flyenes APU – en lille jetmotor, der bl.a. kan bruges som generator, når flyene er parkeret
• Brug af push-back traktor til at skubbe flyene væk fra terminalbygningerne inden opstart af egne motorer
• Opfordring til luftfartsselskaber om kun at bruge den ene motor når der køres rundt i lufthavnen
• Krav til fly om at slukke hovedmotoren, så snart flyet er parkeret
• Løbende udskiftning af dieseldrevne maskiner og biler til emissionsfrie teknologier
• Tilbud om filtermasker til alle medarbejdere, der arbejder tæt ved flyene.

”Som den første lufthavn i EU har vi siden 2010 kontinuerligt målt ultrafine partikler. Den ene målestation er opstillet midt i lufthavnen ved gate B4, hvor flyene parkeres, og hvor folk arbejder. Den anden målestation er placeret ved hegnet - i lufthavnens vestlige område tættest på lufthavnens naboer”, fortæller Inger Seeberg.

Måleren ved hegnet ud til naboerne har siden 2010 har vist stort set uændret niveau af ultrafine partikler, selvom antallet af rejsende i samme periode er steget fra 21,5 millioner til 30,3 millioner i 2019.

Måleren midt i lufthavnen ved gate B4 har desværre været påvirket af en fejl på målesensoren, som ikke har kunnet opdages ved de almindelige servicekontroller. Det har medført en gradvis større usikkerhed på de historiske data. FORCE Technology, der driver og vedligeholder målerne har tilpasset deres servicegennemgange i CPH, så det undgås fremadrettet.

Det betyder, at målingerne på forpladsen foretaget mellem 2016 og 2019 ikke har været retvisende, og at der fremadrettet primært sammenlignes med målinger fra perioden startende november 2019.

Arbejdsmiljøet er fortsat i fokus
3F i Kastrup har projektet Clean Air sammen med Dansk Metal Afdeling 16 og securityfolkene i VSL, og de arbejder tæt sammen med CPH om luftkvalitetsprogrammet:

”Vi har i ti år samarbejdet om at forbedre luftkvaliteten for de ansatte på forpladsen ved flyene. Men vi skal hele tiden blive skarpere – og klogere. Det er også vigtigt, at vi fastholder fokus på hele tiden at udvikle initiativer, der kan bidrage til at nedbringe udledningen af partikler. Med de nye black carbon målere får vi større viden om hvor skadelige de ultrafine partikler kan være. Den viden skal vi bruge til at gøre vores indsats endnu stærkere,” påpeger faglig sekretær hos 3F i Kastrup, Lars Brogaard.

Tilbage i perioden 2011-13 gennemførte en gruppe bestående af forskere, myndigheder, fagforeninger og virksomheder i CPH et studie af om man kunne registrere en sammenhæng mellem udendørs arbejde på forpladsen tæt ved flyene og tilfælde af hjerte-kar-sygdom (iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde), kroniske luftvejslidelser (KOL og astma), lungekræft og blærekræft.

69.175 personer indgik i studiet. Konklusionen var, at udendørs arbejde i Københavns Lufthavn hverken med medførte en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, KOL eller astma. Som følge af de få sygdomstilfælde var det ikke muligt at konkludere noget om risikoen for lunge- og blærekræft, men det står klart, at der er 12 tidligere medarbejdere i forskellige virksomheder i Københavns Lufthavn, der har fået tilkendt arbejdsskadeerstatning relateret til deres arbejde i lufthavnen

Fremtidens luftfart vil forurene mindre
De sidste 20 år har luftforureningen i Københavns Lufthavn ligget væsentligt under myndighedernes grænseværdier samtidig med at antallet af passagerer er vokset fra 18 til 30 millioner i 2019.

”Vi forventer, at udviklingen mod mindre luftforurening fra fly og lufthavnen vil fortsætte, selv om væksten om nogle år vender tilbage efter COVID-19 pandemien,” siger Inger Seeberg

Der er i dag stort fokus på reduktion af luftforurening og udledninger fra flymotorerne, og kravene til flyproducenterne bliver løbende skærpet.

”I takt med at vi omstiller luftfarten til mere bæredygtige brændstoffer, der bl.a. er baseret på vedvarende energi, vil CO2 udledning og de udledninger, der påvirker luftkvaliteten lokalt, blive reduceret og på sigt næsten elimineret,” siger Inger Seeberg.

CPH har engageret sig i forskellige EU-forskningsprojekter, herunder ”AVIATOR”, som skal sikre at fremtidens brændstoffer har en lavere påvirkning på det lokale miljø og ”ALIGHT”, som bl.a. skal sikre at klimaindsatsen og den grønne omstilling også er til gavn for det lokale miljø.

Allerede i 2030 vil CPH have elimineret CO2 udledningerne fra selve driften af lufthavnen. Det vil foreksempel betyde at alle køretøjer i lufthavnen vil være el-køretøjer eller lign., som ikke påvirker luftkvaliteten – hverken for vores medarbejdere i lufthavnen eller vores naboer.

Senest i 2050 skal hele lufthavnen inklusive flyene være fri for CO2 udledning. Det betyder også, at den lokale påvirkning af luftkvaliteten bliver minimal.